Placering af motor
Der er stor forskel på, om motoren er en centermotor eller forhjulsmotor. Både effekten, kørslen og balancen bliver forskellig, om man vælger den ene eller anden løsning. Men ingen af delene er bedre end den anden.
Centermotor
På centermotorer, som vi bruger på vores modeller, er det en momentsensor, der afgør, hvordan effekten skal gives, når der trædes. Jo hårdere tråd, des mere effekt gives der - alt afhængigt, af valgte assistanceniveau på displayet. Denne løsning vil for mange være det tætteste, man kommer på en ”normal” cykels køreegenskaber. Kraftoverførslen kommer centralt fra cyklen og giver derved en god balance under kørsel.
Vi bruger henholdsvis Bosch, Yamaha og vores egen Emotion centermotor. Læs mere om systemerne her.
Der er oftest mere power i form af Nm i centermotorerne, og derved kan ens kørselsbehov være grundlaget for at vælge en centermotor. Ens rute kan være bakket og derfor en nødvendighed at vælge et kraftfuldt system, der kan assistere under hele ruten. Eftersom systemet er bygget op omkring momentstyring, gør det oftest at batterirækkevidden forlænges, da der trædes aktivt.
Hvis man på forhånd ved, at ens knæ, hofter eller lign. ikke er hvad de har været, bør det kraftigt overvejes, hvorvidt centermotor er det rigtige valg.
Forhjulsmotor
Forhjulsmotoren var den første, der blev introduceret på de første Batavus elcykler for efterhånden en del år tilbage. Siden da er både motor og system blevet løbende opdateret og udviklet. I dag producerer vi stadig en stor del af vores cykler med forhjulsmotor. Systemet er oftest billigere end centermotoren og har samtidig nogle køreegenskaber, som rigtig mange forbrugere synes er mere passende end centermotoren.
Emotion systemet, som driver vores forhjulsmotor, er baseret på en rotationssensor, der afgør, hvordan assistancen skal gives. Generelt starter motoren med at trække, så snart pedalerne roterer – uanset trådet. Dette er med til at give en behagelig fornemmelse af hjælp, hvor der ikke behøves andet end at holde pedalerne i gang. Stoppes der med at træde, stopper motoren med at assistere. Da motoren er placeret i forhjulet, vil trækkraften ligeledes komme forfra på cyklen. Dette kan give en fornemmelse af ubalance, og er selvfølgelig noget man skal være opmærksom på. I langt de fleste tilfælde kræver det blot en smule tilvænning.