Kvalitets-komponenter

For at opretholde den gode kvalitet, som Batavus er kendt for, udvælger vi kvalitetsmaterialer, som lever op til Batavus' høje standard. I de følgende afsnit vil vi nævne og beskrive nogle af de komponenter og materialer vi benytter i produktionen af vores kvalitets cykler.

 

Aluminiumsstel

Til vores rammer i aluminium benytter vi 7005 aluminium. Tallet 7005 er betegnelsen af aluminiummets kemiske sammensætning. Denne er nemlig legeret med zink. Dette er med til at gøre vores rammer hårdere og stærkere sammenlignet med aluminium, som er legeret med for eksempel magnesium.

 

Geartyper

En af de geartyper, vi benytter på vores cykler, er fra det japanske mærke Shimano. Shimano har i mange år været kendt for at producere solide indvendige og udvendige geargrupper, som er meget velfungerende.

En anden geartype, som vi benytter på vore cykler, er NuVinci Harmony gear, som automatisk justerer udvekslingsforholdene for at opretholde cyklistens pedalkadance. Dette betyder i al sin enkelhed, at gearene justeres efter, om det går op eller ned ad bakke. Derved har man som cyklist samme pedalomgang og samme følelse af modstand under hele cykelturen. Det bliver altså ikke tungere at træde i pedalerne. Med NuVinci Harmony er det også muligt at justere kadancen manuelt, så man i princippet selv vælger gear.

 

Bremser

Et af de bremsesæt, vi benytter på vore cykler, er Magura hydrauliske fælgbremser. Med hydrauliske fælgbremser føres bremseklodsen parallelt ind på fælgen, hvilket gør bremserne mere holdbare, da de slides jævnt. Derfor er det også meget effektive og sikre bremser. Desuden er fordelen ved det lukkede hydrauliske system, at man ikke oplever kabelfriktion, som på almindelige kabelfælgbremser, og at bremsen kan tåle frost.

 

Lås 

En af de låsetyper, vi benytter på vore cykler, er AXA Defender RL. Denne lås er Varefakta-kontrolleret, og forsikringsselskaber vil derfor dække et tyveri af en cykel med denne lås. AXA Defender RL er en klassisk ringlås med den tydelige fordel, at den er fastmonteret på cyklen, og du derfor altid har mulighed for at låse din cykel. Yderligere er det muligt med en AXA Defender RL at påmontere en wire i låsen, således at cyklen kan låses fast til fx en lygtepæl gennem stel eller baghjul. På denne måde kan du sikre din cykel ekstra godt mod cykeltyven.