10 hurtige tips til vintercyklister

Man kan mere eller mindre cykle hele året. Man kan selvfølgelig vejrmæssigt blive udsat for både vind og så store mængder af sne at man simpelthen ikke kan komme frem. Men ofte kan man selv gøre noget for at det bliver nemmere at cykle når det er glat og koldt. Det kan du læse mere om her, samt få lidt gode råd til hvad du ellers skal være opmærksom på.

Bremser

Sørg for at du tjekker at dine bremser virker, inden du kører af sted. Hvis de er frosset over natten, bør du ikke benytte cyklen.

Benyt oftest din bagbremse og slip bremsen hvis cyklen skulle begynde at skride. Brems i god tid og ikke for hårdt.

Brems i god tid og ikke for hårdt

Hold afstand

Når man kører under glatte forhold, så bliver bremselængden længere. Så sørg for at holde god afstand til andre trafikanter. Og sørg selv for at signalere at du bremser i god tid.

Sørg for at holde god afstand til andre trafikanter

Hold fokus

Hold øje med cyklisten foran dig. Og fokuser på den bane du cykler i, så du ikke lige pludselig kommer til at slå et sving og mister kontrollen over cyklen.

Hold øje med cyklisten foran dig

Dæktryk

Når du cykler om vinteren så må dine dæk ikke være for hårdt pumpet. Sørg for at lukke lidt luft ud, så dækket bare er blødt pumpet. Det er også en fordel at have brede dæk eller for eksempel at skifte til pigdæk.

Det er også en fordel at have brede dæk

Last ikke din cykel for tungt

Undgå så vidt det er muligt at laste din cykel med for meget bagage. Har du behov for eksempel at have en taske med, så placer den på bagagebæreret. Tunge tasker foran på frontlad og i kurve, kan gøre det svært at styre når det er glat.

Tunge tasker foran på frontlad og i kurve, kan gøre det svært at styre når det er glat

Stå tidligt op

Stå lidt tidligere op, så du kan komme af sted før end du plejer hvis vejret kræver det. 

Sørg for at være synlig

Det er vigtigt at du er synlig i trafikken, især om vinteren når det er mørkt. Her kan du benytte dig af kraftige cykellygter og gerne nogle som lyser ned mod vejen også, således at du kan se, om der skulle være is på vejen. Sørg også for at cyklens reflekser er synlige og hav gerne tøj på med ekstra reflekser på.

Sørg også for at cyklens reflekser er synlige

Store bløde sving

Undgå at dreje skarpt og pludseligt, sørg for at bremse ned i god tid, og foretag store og bløde sving når den øvrige trafik tillader det. Sørg for at slippe bremsen inden du begynder at dreje, så er der mindre risiko for at skride ud.

Sørg for at slippe bremsen inden du begynder at dreje

Vedligeholdelse

Sørg for at din cykel er klar til vinteren, den skal være rengjort og smurt. Du kan læse mere om dette i vores artikel om vinterklargøring af din cykel.

Påklædning

Benyt dig af flere lag, således du nemt kan justere temperaturen hvis du får det for varmt. Sørg for at klæde overkroppen varmest på, da denne er ikke er i bevægelse under kørsel. Og invester i et sæt åndbart regntøj, hvis du ikke allerede har det.

Sørg for at klæde overkroppen varmest på