Cykelhjelm

Det vigtigste du skal sørge for når du vælger hjelm, er at den sidder godt og at du synes den er pæn. Hvis disse to faktorer ikke er opfyldt er risikoen for at du ikke vil få den brugt stor. Og så har den bare været spild af penge.

Prøv altid hjelmen først. Vælg en der er nem at indstille i spænderne. En hjelm skal have mange og forholdsvis store ventilationshuller ellers bliver den for varm at have på under kørsel. En hjelm skal passe til dit hoveds størrelse, gå ikke på kompromis hvis den føles lidt for stor eller lille, så skal du vælge en anden. Hjelmen skal kunne sidde vandret på hovedet. Der skal være omkring 2 cm. fra dine øjenbryn, op til hjelmens forkant. Den skal dække din pande og resten af hovedet. Remmene skal sidde stramt, således at hjelmen sidder godt fast.

Der er store prisforskelle på hjelme, og dyrest er ikke altid bedst. Din hjelm bør være CE mærket, så er man sikker på at få en hjelm i god kvalitet. Er hjelmen ydermere mærket med følgende godkendelses nummer: EN1078, så opfylder hjelmen også den europæiske standard for cykelhjelme.

Husk at en hjelm skal kasseres, hvis den har været udsat for et hårdt stød. Derefter vil det nemlig ikke være sikkert at den holder til et stød mere. Så hvis du styrter på cyklen, og dit hoved og hjelm rammer mod jorden med et hårdt slag, så er det vigtigt at du køber en ny.

Læs her om hvilket udstyr du skal have på din cykel i følge dansk lovgivning.