Guide til at stille dit ur på elcyklen
Det er tid til at stille vores ure tilbage men hvordan gør man egentlig det på sit cykeldisplay? Her finder du en guide step for step så du har helt styr på klokken, også når du sidder i sadlen.
1) Tænd dit display ved at holde tænd/sluk knappen nede.
2) For at få funktionen indstillinger frem skal du holde knappen RESET og i nede på samme tid indtil +/- kommer frem nede i hjørnerne på displayet (se billede nedenfor).
3) Tryk herefter på knappen i indtil den ønskede grundindstilling vises, her: klokkeslæt.
4) For at ændre værdierne kan du nu bruge knapperne tænd/sluk og lys som nu fungerer som dine +/- knapper (se billede nedenfor).
5) Når du har fået indstillet klokkeslættet til det rigtige holder du nu RESET knappen nede i ca. 3 sekunder for at gemme dine ændringer.
Er der andre ting du leder efter svar på har vi instruktionsbøger liggende lige her.