En god start på dagen...

Kender du det; du har intention om at skabe en hyggelig hverdagsmorgen, hvor alle i familien har mulighed for at starte dagen godt; tid til at alle får den sunde start på dagen, og hvor der bliver lavet de lækre madpakker, og hvor vi får sagt farvel og ”ha en god dag” til hinanden, så alle går ud til dagen på en glad måde; både voksne, de små børn, teenageren…

På trods af alle bestræbelser, ender nogle af dagene med gråd, vrissen over at ”nu kommer vi for sent”, ungerne gider ikke lige den lækre grød, du har stået og kogt, og madpakken ender med at blive to halvkedelige klappere…

Nu hvor foråret er en realitet, så prøv at tage cyklen, når I skal afsted:
En cykel kan et eller andet i forhold til frihedsfølelsen, og det at ”få blæst tingene af sig”, og især kan elcyklen noget helt specielt:

Du kan køre f.eks køre til jobbet uden at blive hverken monstertræt eller utrolig svedt, men alligevel få den dér gode fornemmelse af at have rørt dig og at få hjernen blæst ren…måske er det især vigtigt på vej hjem fra jobbet. Morgenens stress med morgentræthed, grød, madpakker kan du også nemt glemme, når I først er kommet op på cyklen.

Med elcyklen kan du ganske let undvære bilen; du sparer både tid i forhold til bilernes kødannelse i byerne OG du får plus på både klima- og motionskontoen. Elcyklen er det, der får dig til at cykle oftere og længere, og giver dig alle plusserne ved at cykler og eliminerer det, der ellers kan få én til at fravælge den almindelige cykel; glæden, motionen, den friske luft, de røde kinder, den gode samvittighed, friheden kommer i fokus.

De fleste unger er vilde med at cykle, med at opleve, og især elsker de, at have dig helt for sig selv på turen, så vær med til at grundlægge de gode cyklevaner for dine børn, mens de stadig er små. På elcyklen betyder den ekstra vægt af barnestol eller cykelanhænger minimalt.

Et barnesæde monteret bagpå en elcykel giver dig mulighed for at transportere et barn ad gangen. Du har dit barn helt tæt på dig, og du får mulighed for at skabe en lille oase, hvor I kan få de nære småsnakke på en hyggelig cykeltur til og fra daginstitution.

Husk dog altid at benytte korrekte sikkerhedsforskrifter af stolens montering; f.eks ved benyttelse af ekstra sikkerhedsrem. Selvfølgelig husker du også cykelhjelmen, både til dig selv og den lille. Der findes masser af fede designs til både børn og voksne, og dit barn vil elske en i en fed farve eller en med et sjovt print på.

Vi ses på cykelstien…