Valg af batteri størrelse

Alt efter model af elcykel, så kommer den enten med et standard batteri eller med et flexsystem, som gør det muligt for dig som forbruger selv at vælge hvilken størrelse batteri man ønsker. Når du skal vælge elcykel og derved også hvilken størrelse batteri du skal købe, så er der nogle forhold du skal være opmærksom på.

Her handler det om distance, cyklens samlede vægt og det terræn du skal køre i. Alle 3 dele har indflydelse på dit batteris rækkevidde. Og batteriets rækkevidde er med til at bestemme hvor mange kilometer du kan køre på en opladning. Som tommelfingerregel kan man sige at jo større batteriet er, jo større er rækkevidden. Der er dog flere ting som spiller ind og som påvirker dit batteris rækkevidde, du kan læse mere om dette i artiklen – Hvordan får du mest ud af din elcykel.

En måde at vurdere hvilken størrelse af batteri du skal vælge er at besvare de nedenstående spørgsmål, for at blive klar over hvad du skal være opmærksom på, og aflæs i skemaet hvilket størrelse batteri du skal gå efter.

-Hvor mange kilometer skal du køre om dagen? Over/under 20 km. i gennemsnit?

-Er der mange bakker i det område som du skal køre i?

-Skal du have bagage eller børn med på cyklen?

Forhjulsmotor:

*Ved cykler der har flexbatteri, bør man vælge 500 wh batteri eller større, hvis man kører mere end 20 kilometer om dagen.

Centermotor:

Ved cykler der har flexbatteri, bør man vælge 500 wh batteri eller større, hvis man kører mere end 20 kilometer om dagen.

Baghjulsmotor:

Ved cykler der har flexbatteri, bør man vælge 500 wh batteri eller større, hvis man kører mere end 20 kilometer om dagen.

Som tommelfingerregel kan man sige at jo større batteriet er, jo større er rækkevidden.

Hvad betyder maksimal rækkevidde?

Maksimal rækkevidde er et udtryk for hvor langt elcyklen kan køre under optimale forhold. Det er forhold som for eksempel ingen modvind, person vægt på 70 kg., perfekt underlag osv. Den maksimale rækkevidde er et værktøj som du kan benytte til at sammenligne forskellige modeller af elcykler.

Det kan være svært at sammenligne to elcykler, hvis de har forskellige systemer og motorer. Derfor er den maksimale rækkevidde et godt værktøj, som kan give et overblik over hvad de enkelte cykler kan yde.

Som cyklist skal du dog være bevidst om at den maksimale rækkevidde, skal forstås på samme måde som når biler reklamerer med at de kan køre op til 25 km. pr. liter benzin, det er det mest optimale resultat som bilen kan opnå. Det kan altså betyde at du ikke selv kan nå op på den maksimale rækkevidde, på din elcykel.