Man snyder ikke på en elcykel

En ting vi ofte hører, er at det er snyd at køre på elcykel. I cykelstiens uofficielle lovbog, står der åbenbart skrevet at man snyder hvis, man har et elsystem monteret på cyklen. Men hvem er det man snyder, er det de almindelige cyklister man overhaler, er det billisterne som bliver ladt tilbage på vejen fordi de holder i kø eller er det modvinden, som ikke får lov at udmatte en inden man når frem?

I vores øjne er situationen lige omvendt. Man snyder sig selv, hvis man ikke vælger en elcykel. Man snyder sig selv for den motion man ville have fået fordi man oftere ville tage elcyklen i stedet for bilen og man snyder sig selv for ekstra tid med ungerne om morgen, fordi at når man vælger bilen så ender man som så ofte før i den evindelige bilkø eller i kampen om de ofte alt for få parkeringspladser. 

En anden ting vi ofte hører fra folk inden de prøver en elcykel, er at ”så gamle er de ikke endnu”. Men det er ikke det som det handler om, for os handler det ikke om at man får en cykel med hjælp, men at man kommer hurtigere frem og får mere overskud i hverdagen. Og hvis vi skal være ærlige, så tror vi ikke der er mange som ikke godt kunne tænke sig lidt mere tid og energi. Ekstra bonus er at det er godt for miljøet at vælge en elcykel og at det er sjovt at cykle når man har en elcykel.

Mange af os har ofte 5-10 kilometer på arbejde og lige så mange hjem igen. Det kan hurtigt rende op og blive mellem 50-100 kilometer om ugen. Hvis de samme kilometer skulle køres i fritiden som motionsture, så ville man i sit travle program skulle finde mellem 2 og 4 timer. Ofte ville man nok lægge disse i weekenden, men lad os nu være ærlige, der er så meget andet vi skal og der skal jo også være tid til at slappe af og lade op til en ny uge.

Så i vores verden er der ingen tvivl, vælg en elcykel, i stedet for at vente på den ofte forsinkede offentlig transport eller sidde stille i trafikken hver morgen og eftermiddag i myldretiden. Men en elcykel så er motionen overstået, og når man kommer hjem, kan man holde fri med god samvittighed.

Og hvis vi skal være ærlige, så tror vi ikke der er mange som ikke godt kunne tænke sig lidt mere tid og energi

Økonomien

Da vores kollega valgte at cykle, frem for at tage toget, fik vi virkelig øjnene op for de økonomiske fordele der er ved at vælge elcyklen frem for toget.

Et pendlerkort til toget har hver måned kostede vores kollega 980 kr., dette beløb har hun kunnet spare væk. Til gengæld har hun investeret i en 10-turskort til 400 kr., således at hun kan tage toget de dage det er nødvendigt. På et år er det en besparelse på omkring 10.000 kr., når man ikke regner ferie perioder med og regner to 10-turs kort med.

Derudover er der ydermere en månedlig besparelse på 300 kr., det er det beløb som hun ellers har brugt på at gå i fitness. Det løber op i en årlig besparelse på 3.600 kr., samlet bliver det 13.600 kr. hun har sparet om året. Kunne du tænke dig at læse mere om hvordan det er at begynde at cykle på arbejde, når man ikke er erfaren cykel pendler så kan du læse mere om vores kollegas erfaringer her.

Det skal desuden også nævnes at du også har ret til kilometerfradrag på cykel. Så selv om at du hverken bruger penge på bil eller bus, så får du stadig det månedlige fradrag som du er vant til. Du kan læse mere om kilometer fradrag på cyklen her.

Hendes pendlerkort til toget har hver måned kostet hende 980 kr., dette beløb har hun kunnet spare væk.

Motion

Når man vælger en elcykel skal man selv være med til at træde i pedalerne, for at komme frem. Så man slipper altså ikke for at lave noget, bare fordi at der er motor på cyklen. Men turen bliver selvfølgelig lettere og man bliver ikke nær så forpustet eller svedig når det går op ad bakke. Men selv om at man får hjælp når det er træls, så giver det stadig masser af motion at vælge en elcykel. 

Du kan selv vælge hvor meget du ønsker at knokle, ved at vælge mellem cyklens assistance niveauer. Og på den måde hvor meget motion du får. Det kan være rart at få masser af hjælp om morgnen, så man slipper for at komme svedig frem på arbejde. Og skrue ned for hjælpen om eftermiddagen, så man skal træde godt igennem og få pulsen op på vej hjem, når man alligevel skal hjem og have et bad.

På kalorie forbrændingen ved at tage elcyklen i stedet for toget, kan man også se en klar forbedring. Vi har testet vores kollega, og ladet hende måle forskellen,  på at tage toget på arbejde og når hun tog turen på 28 km. på elcykel.

Kalorieforbrænding ved at tage toget (inklusiv korte cykel ture til og fra stationen) lå på 205 kalorier, ved at tage elcyklen, kommer den op på 671 kalorier. Det betyder en merforbrænding på 932 kalorier om dagen ved at vælge elcyklen. Det svarer ca. til 13 km. gå tur med hunden. Og det må da siges at være tidsbesparende motion, når man alligevel skal transporteres til og fra arbejde.

Det betyder en merforbrænding på 932 kalorier om dagen ved at vælge elcyklen.