Februar cykel

Hvem siger at hverdagen skal være kedelig?

Hvorfor købe en kedelig cykel, når man nu kan få en sej én af slagsen til sine hverdagsbehov? Inspireret af at cykle i storbyen og de behov mange har til deres cykel dér, introducerer vi modellen Harlem!

Cyklen er en kombination af klassiske dyder blandet med lethed, fremdrift, komfort og stilsikre rå detaljer. Den er velegnet til at fragte de daglige indkøb og den bagage, man har med sig til f.eks uddannelsessted eller job.

Blandt andet er modellen udstyret med den mega-praktiske styrlås, så du kan parkere cyklen – MED masser af vægt i kurven eller på frontladet – uden at forhjulet svinger rundt, og cyklen vælter. I det hele taget er kurven på damecyklerne en lækker og stærk udgave lavet i aluminium, herrecyklerne er monteret med et cool frontlad; og alle cyklerne har den gode og solide Batavus støttefod. Det kan lyde lidt fjollet at rose en støttefod, men alle cyklister ved, hvor irriterende det er med en lille støttefod, der gør, at cyklen står ustabilt ved parkering! Det har Batavus gjort noget ved!

Så er der bagagebæreren: Den er af mærket Racktime og udover at have et pænt og enkelt design, er der udviklet masser af udstyr til den, der kan klikkes på; det kan f.eks være endnu en kurv eller taske.Endelig kan vi fremhæve den lækre lædersadel og greb, som tilfredsstiller de æstetiske behov, som langt de flest også har til deres cykel…og damemodellerne er krydret med trendy men dog meget enkle metalliske dekorationer ud fra devisen ”less is more”.

En rå storby-cykel som denne fås naturligvis i mat sort til både mænd og kvinder. Men er du bare til lidt mere udsving på farvepaletten, er cyklen også lavet i smuk mat blomme og mat flaskegrøn i damemodellen.

…fra maj måned 2017 kan du også få denne fede cykel som elcykel!

 

Læs mere om Harlem her.