Månedens cykel - april

Hvilken moderne og trendy mand kunne ikke tænke sig en cykel,  der udstråler skønhed og fashion på en rå og cool måde? Ren eye candy.

Med CS Spirit Plus får du en opmærksomhedsskabende og luksuriøs citybike, som er blevet beriget med inspiration fra 70’ernes retrofarver og et smart samt praktisk frontlad. Det gør cyklen funktionel, og derfor er den som skabt til ham, der pendler hver dag. Og selvfølgelig er der sat fokus på komforten! Cyklen er udstyret med et ’high rise’ styr, der øger/maksimerer komforten, fordi vægten på hænder og arme bliver mindsket væsentligt. Vi har tænkt i behagelig geometri af cyklens linjer, så den både er sporty at køre på og komfortabel lækker at sidde på!

Udover det fede frontlad, så har CS Spirit Plus også indfarvede fælge, skærme og bagagebærer. Cyklen er over alt lakeret i vores høje lakkvalitet, som sikrer cyklen et stærkt og smukt udtryk i lang tid.
Hvis du har stiftet familie og er blevet beriget med en lille øjesten – eller flere – så kan der på bagagebæreren nemt monteres et barnesæde. Og kombineret med det praktiske frontlad, så kan du altid have ekstra bagage med hjem, når du er på cykel. Og for lige at pifte den praktiske – og ofte kedelige del - op, så er cyklen udstyret med en betjeningsvenlig styrlås, der sørger for at cyklen står stabilt, når du parkerer den med bagage foran. SMART.

CS Spirit Plus er designet med kontraster, der inkluderer blanke- og matte lakeringer. På den sorte model er stellet lakeret i en eksklusiv mat sort farve, hvor frontladet, forskærmen, forgaflen og fælgene er lakeret i en flot blank sort. På den grå model har vi tilladt os at bytte om på effekterne. Frækt, ja. Her er stellet lakeret i den flotte blanke retrofarve grågrøn, men her er frontladet, forskærmen, forgaflen og fælgene  lakereret i en tone lysere til, og i den matte lakering. Det lækre farvesamspil giver cyklen et fedt finish.

Med CS Spirit Plus får du en moderne citybike, som er ovenud praktisk i hverdagen, og som sikrer dig en luksuriøs oplevelse, når du kører på den. Ja, vi vil endda påstå, at den giver dig fantastisk cykleglæde men også en større livsglæde i din hverdag.